Ved det seneste kommunalvalg i 2017 tog førstegangsvælgerne et markant spring i valgdeltagelsen, men ser man på anden- og tredjegangsvælgerne, 22-29 år, er stigningen ikke blot beskeden, den samlede stemmeprocent ligger i bunden, hvor kun borgere over 90 år stemmer mindre.

Af Sarah Sabir, Nanna Cecilie Madsen og Siri Marie Munch Schrøder.

Vi tog ud for at tale med nogle af de 22-29-årige i Aarhus Kommune om deres forhold til kommunalvalg. Noget af det der særligt gik igen, var det udbredte ønske om at have indflydelse, men også usikkerhed på, hvad der egentlig besluttes kommunalt, og hvilken betydning det har for de unges eget liv, i en kommune, hvor de måske blot bor i en periode for at studere.

Dansk Ungdoms fællesråd arbejder for at få flere unge til stemmeboksene ved kommunalvalget 2021. Det vil de blandt andet gøre ved at styrke de unges demokratiske selvtillid.

“Vi ved, at et af de store problemer med unges aktive deltagelse i demokratiet er, at mange unge har lav demokratisk selvtillid. De tror ikke på, at deres mening gør en forskel, at deres mening er noget værd, eller at de overhovedet ved nok til at have en mening. Det er en af vores største opgaver at forsøge at gøre op med,” fortæller Esther Bæk Farsøe, Politisk Konsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd.

Den politik der påvirker vores hverdag
Kommunalpolitik er i mediebilledet ikke den mest dramatiske og opsigtsvækkende. Den trækker færre nationale overskrifter end Folketinget. Hvad et byrådsmedlem foretager sig i Gribskov Kommune, er højst sandsynligt ikke interessant at læse om, for en borger i Skanderborg Kommune. Men hvorend du bor i landet, vil politikerne på Christiansborg repræsentere den samme magt.

Ikke desto mindre er kommunalpolitikken den, der påvirker vores liv allermest, og de lokalsamfund vi bor i. Den følger os fra de tidlige år igennem børnehave- og skolesystemet til den sidste tid gennem ældreplejen.

Sammenhængen mellem alder og valgdeltagelse er som en rutsjebane. Førstegangsvælgerne stemmer markant mere end anden- og tredjegangsvælgerne. Dernæst stiger valgdeltagelsen jævnt helt op til gruppen af 70-årige, for derefter igen at falde brat resten af livet. Hovedforklaringen på dette mønster er socialt betinget.

“De 18-årige bor ofte stadig hjemme, og forældrene har derfor mulighed for at påvirke deres børn direkte – endda ved at tage hen for at stemme sammen. Når de flytter hjemmefra, er denne påvirkning markant mindre. Fra 70 år og frem lever vælgerne ofte alene. Og kombineret med et dårligere helbred påvirker dette valgdeltagelsen markant,” siger Kasper Møller Hansen, Professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

For de 22-29-årige sker der ofte store livsændringer. Mange flytter til en anden by for at studere eller arbejde. Hvor 20’erne før har været tiden, hvor mange giftede sig, stiftede familie og købte hus, er der i dag oftere tale om et årti præget af flere flytninger, længere uddannelser og mindre lokal tilknytning.

“Jo kortere tid der er fra at folk er flyttet til en ny by, jo mindre er sandsynligheden også for, at de stemmer. Det er blandt andet fordi, at man ikke nødvendigvis føler sig lokalt knyttet endnu.” fortæller Esther Bæk Farsøe fra Dansk Ungdoms Fællesråd

At starte den demokratiske vane
Hos Dansk Ungdoms Fællesråd fokuserer man særligt på førstegangsvælgerne i håbet om at skabe en vanementalitet. Har man stemt første gang, er der større sandsynlighed for, at man også gør det senere hen.

Noget af det, der også er afgørende for de unges valgdeltagelse, er hvem de bor sammen med og omgås, når der er valg.

24-årige Christa Michaelsen flyttede Til Aarhus Kommune i forbindelse med sit studie på Aarhus Universitet. Foto: Sarah Sabir

Når kommunalvalget i år løber af stablen den 16. november, sætter 24-årige Christa Michaelsen sit første kommunale kryds. Kommunalpolitik har ikke før fanget hendes interesse.

Gennem sit studie på Statskundskab ved Aarhus Universitet indgår hun nu i fællesskaber, hvor politik er noget, der flittigt debatteres. Det er også en af årsagerne til, at hun i år er frivillig koordinator for borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaards kampagne til kommunalvalget. Gennem studiet kender hun nemlig kampagnelederen:

”Jeg synes, at det er vigtigt, at man bruger sin stemme, også selvom man stemmer blankt. Det er en god mulighed for at have indflydelse i den by man bor i.”

Selv oplever Christa, at det særligt er universitetet og tiltag i byen, der har indflydelse på hendes liv, mere end de ting hun forbinder med kommunalpolitik, såsom byggeri, børnehaver og hjemmepleje.

Hvad kunne kommunalpolitikerne og kandidaterne til kommunalvalget gøre for at møde dig i øjenhøjde?
”Komme lidt ud, men det er nok også noget af det kommunalpolitikerne har svært ved, altså at fange de unge og tale mere direkte til dem og fortælle, hvordan kommunalpolitikken påvirker dem. Det kan jeg jo ikke engang selv svare på.”

En af de ting kandidaterne med fordel kunne fokusere på for at tiltrække de unge vælgere, kunne ifølge Christa være tiltag, der kunne forbedre livet for de unge. Samtidig kunne de gøre sig mere spændende på de sociale medier.

”Mange af de politikere jeg ellers har stemt på gennem tiden, har været nogen, jeg er blevet opmærksom på gennem de sociale medier,” siger Christa Michaelsen.

Forskel i interesse og mediedækning
Der er flere, der stemmer ved folketingsvalg end ved kommunalvalg, hvor også borgere fra EU-lande og andre nordiske lande med permanent ophold i Danmark har stemmeret. Den lavere valgdeltagelse kan ikke kun forklares med, at der er flere stemmeberettigede til kommunalvalg og dermed flere til at at ‘udvande’ procenterne i valgdeltagelsen.

Holder man de to valgs vælgergrupper ens op mod hinanden og sammenligner dem, er den samlede valgdeltagelse stadig 12 procent højere ved folketingsvalg. Kasper Møller Hansen forklarer:

“Det er altså ikke forskellene i de sociodemografiske faktorer, som er hovedforklaringen på den lavere valgdeltagelse til kommunal- og regionsvalgene, men snarere et spørgsmål om forskel i interesse og mediedækning ved de forskellige valg.”

Anders Winnerskjold (A) har siden 2018 siddet i byrådet i Aarhus Kommune. Han stiller igen op til kommunalvalget til november 2021. Foto: Lånt af Anders Winnerskjold.

Byrådspolitiker i Aarhus Kommune, 28-årige Anders Winnerskjold (A), erkender udfordringen med den lavere valgdeltagelse, særligt blandt den store del af unge i Aarhus Kommune.

Den lave kommunale valgdeltagelse for unge, giver derfor mindre opmærksomhed til de unges problematikker. Han påpeger dog samtidig det personlige ansvar i at søge oplysninger og information i et demokrati.

“Når det er sagt, så handler det selvfølgelig også om at gøre kommunalpolitikken nærværende for unge. Der er vi måske ikke gode nok. Jeg møder nu mange unge mennesker, men de holder nødvendigvis ikke JyllandsPosten, Stiften eller ser TV2 Østjylland, så de møder os i mindre grad end den gennemsnitlige aarhusianer.”

Anders Winnerskjold er en del af Stem Ungt, som er et netværk af unge byrådskandidater på tværs af partier. Gennem Århus Ungdommens Fællesråd, tager de ud for at diskutere kommunalpolitik på særligt ungdomsuddannelserne. Emnerne er områder, der berører de unge og deres interesser. Og et af de områder Anders Winnerskjold har særligt fokus på er boligpolitik.

“Det fylder meget for unge mennesker. Det fylder også meget for mig. Hvordan skaber man en by, man som ung har råd til at bo i? […] I Aarhus Kommune har vi det sidste år bygget mange nye ungdomsboliger og tilbyder ungdomsboliggaranti.”

Interessen kommer først igen, når behovet er der
De fleste finder først ud af, hvordan kommunalpolitik egentlig påvirker dem, når de etablerer sig og får børn. Men kommunerne har også ansvar for ting, der berører unge mennesker, for eksempel kultur og foreningslivet i byerne, miljø, klima, transport og sundhed.

“Vi laver hvert år en demokratiundersøgelse. Og i mange år har sundhed og sygehuse ligget i toppen af, hvad også de unge synes, er det vigtigste. Dét er jo kommunalt og regionalt styret, så det er lidt pudsigt, at man ikke kan formidle, hvor stor indflydelse det kommunale og regionale område har på et emne, de unge synes er så vigtigt,” siger Esther Bæk Farsøe fra Dansk Ungdoms Fællesråd.

Magnus Saugbjerg har været færdiguddannet i snart 4 år, og har i perioden arbejdet hos Teknik og Miljøforvaltningen i flere Jyske Kommuner. Foto: Privatfoto af Magnus Saugbjerg.

27-årige Magnus Saugbjerg oplevede efter studiet, hvor stor betydning den kommunale politik havde for hans hverdag. Han er bosat i Aarhus Kommune og arbejder ved Teknik og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune, hvor han dagligt er direkte påvirket af kommunalpolitikernes beslutninger.

Kommunalpolitik sagde aldrig Magnus noget. Men det var kun lige indtil, at han selv kom ud på arbejdsmarkedet:

”Min erfaring er meget hands-on. Jeg ved, hvordan et budget kan blive vendt op og ned, og har også været igennem en fyringsrunde på grund af nedskæringer i kommunen.”

I kommunerne er det byrådspolitikerne der sætter budgettet for hver afdeling, og det kan ændre sig mærkbart alt efter, hvem der bestemmer. Nogle politikere vægter infrastrukturen højt, mens andre prioriterer anderledes. I Teknik og Miljøforvaltningerne laves en årlig liste over hvilke projekter, der bør laves næste år. Men det er i sidste ende kommunalpolitikerne, der udvælger, hvilke projekter, der er råd til i budgettet.

”Jeg har siddet i en afdeling, hvor der et år, ikke var sat penge af til renovering af busskure, så der var afdelingen nødt til at sige: ‘hvis der er nogen, som smadrer et busskur det næste år, så kan vi ikke gøre noget ved det’,” fortæller Magnus.

Som ung ingeniørstuderende oplevede Magnus ikke at informationen om, hvor stor indflydelse lokalpolitik egentlig har på hverdagen og kommende arbejdsliv:

”Der skal gøres mere opmærksom på, at folk kan være med til at bestemme om pengene skal bruges på sociale aktiviteter til de unge, bedre vilkår for pensionisterne, bedre kvalitet af lokalmiljøet osv. Det er jo det byrådet har direkte indflydelse på.”

Ifølge Magnus kunne byrådskandidaterne blandt andet bruge de sociale medier til at nå ud til de unge. Men han påpeger også vigtigheden i at tale ind i emner, der berører dem:

”Det er jo ikke så sexet at snakke om vejbump og cykelstier. Det er nok mere forældre, der gerne vil have sikre skoleveje. Men hvis man vil nå de unge, kunne byrådskandidaterne for eksempel slå sig op på at fremme udendørs træningsarealer, som der særligt har været mangel på det sidste år, hvor det meste har været lukket.”

Lav valgdeltagelse giver dårligere repræsentation
Ved sidste kommunalvalg i 2017 var aldersgruppen 22-29 år den, der lå tredjesidst på listen over valgdeltagelse. Her var det kun lidt over halvdelen, der gik til stemmeurnerne.

Det er et problem, mener professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, der i en rapport om valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017 skriver:

“Hvis der er stor ulighed i, hvem der stemmer, er der stor fare for, at den politiske repræsentation også er skæv.”

Kasper Møller Hansen peger på, at en lav valgdeltagelse i en befolkningsgruppe kan medføre skævhed i den demokratiske proces, da gruppens holdninger og behov ikke bliver repræsenteret fyldestgørende:

“Valgdeltagelsen er vores vigtigste sundhedsindikator for et stærkt demokrati. […] Det vil sige, at hvis en specifik gruppe vender demokratiet ryggen bringes dens stemmer og erfaringer ikke ind i den politiske debat. Det politiske system får dermed svært ved at være lydhøre over for gruppen, hvilket kan skabe en nedadgående spiral med endnu lavere valgdeltagelse til følge.”

Laura Bryhl er valgt som spidskandidat for Enhedslisten i Aarhus Kommune. Til dagligt læser hun Idéhistorie på Aarhus Universitet. Foto: Lånt af Laura Bryhl.

Fokus på kandidater de unge kan spejle sig i
Hos Dansk Ungdoms Fællesråd er de opmærksomme på problemet, men ser samtidig en udfordring for byrådskandidaterne i, at de unges stemmer også er dyre stemmer. Man skal nemlig ikke kun overtale de unge til at stemme på en bestemt kandidat, man skal overtale dem til at stemme generelt.

Det er et ansvar, de mener, at partierne og kandidaterne bør tage på sig. Denne udfordring kan særligt de unge byrådskandidater spille en rolle i at løse, da de jævnaldrende kandidater er nogle de unge bedre kan spejle sig i.

“Vi arbejder på at samle oplysninger om kandidater under 30 år og forsøger at holde alternative paneldebatter og valgarrangementer for, med og om de unge. Vi kan også se på statistikkerne, at der er markant mindre sandsynlighed for at blive valgt, hvis man er under 30, end hvis man er over 40,” fortæller Esther Bæk Farsøe fra Dansk Ungdoms Fællesråd.

En af de unge byrådskandidater ved kommunalvalget i Aarhus er 26-årige Laura Bryhl, der stiller op for Enhedslisten. Hun mener, at den lave valgdeltagelse er et demokratisk problem, særligt i en by som Aarhus, hvor de 22-29-årige, tæller en fjerdedel af alle byens stemmeberettigede.

Hun genkender det særlige fokus, der har været på de helt unge førstegangsvælgere mellem 18-21 år. Hun er ligesom Anders Winnerskjold også en del af netværket Stem Ungt, som tager ud på ungdomsuddannelser, for gennem dialog og debat at gøre kommunalpolitik mere nærværende og relevant for de unge.

“De andre år har der været meget fokus på ungdomsuddannelserne, men i år skal vi lidt bredere ud, så vi blandt andet også kommer ud på VIA, Aarhus Universitet og de forskellige erhvervsuddannelser. [...] Selvfølgelig er vi der for at føre valgkamp, for det vi selv tror på, men meningen med projektet er også bare, at få unge til at stemme. Det er vi sammen om på tværs af partierne,” fortæller Laura Bryhl.

Det politiske område hun primært har fokus på er klimapolitik, men også kulturpolitik, særligt i forhold til ungdomskultur. Dette er også noget de i partiet vil have et nyt fokus på. Her er målet at møde de unge tilflyttere, og være med til at skabe nogle miljøer og fællesskaber de kan indgå i, efter at være flyttet hjemmefra. Særligt efter en tid med coronanedlukninger, hvor det har været svært at møde venner i en ny by.

Ifølge Laura Bryhl ligger der i høj grad også en kommunikationsopgave i at formidle det kommunalpolitiske område. I hendes parti planlægger de i denne valgkamp, at lave videoer, som skal forklare emner på byrådsdagsordener og sætte dem i en større sammenhæng. 

“Jeg tror, at noget af det man kan gøre er at binde de kommunalpolitiske emner op på noget nationalt politik. Så det også føles relevant for nogle, der ikke har en stor tilknytning til byen. Enten fordi de lige er flyttet hertil eller måske har planer om at flytte herfra igen, når de er færdige med studiet.”

Vi skal starte endnu tidligere
En af måderne man kan få etableret den demokratiske vane med at stemme er for Dansk Ungdoms Fællesråd også i høj grad at starte tidligere. Det skal hjælpe børn og unge til at opdage vigtigheden i at stemme og deltage i demokratiet.

“Vi har den mest vidende ungdomsgeneration nogensinde, meget mere vidende end rigtig mange lande omkring os, men de tror meget mindre på sig selv, når det kommer til deres egne holdninger.” Slutter Esther Bæk Farsøe fra Dansk Ungdoms Fællesråd.